Log ind
VÆRKTØJER
AnalyseCirkler
Værktøj til tekstanalyse
ArtLine
Tidslinje med kunstværker og forfattere
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
GenreUniverset
Zoom ind på danskfagets genrer
Notesbog
Dine egne noter samlet ét sted
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer




Forløb af Amanda Lundberg Kelly

Ondskab kan dække over meget, noget mere ondt end andet, og det kan være svært at definere, hvad ondskab egentlig er. 

Er det ondskab, når vi går i krig? Er det ondskab at blende en guldfisk? Er mobning ondskab? 
Findes der onde mennesker eller blot onde handlinger? Hvorfor opstår denne ondskab?
Ondskab er et evigt aktuelt tema, både i medierne, i kunsten, i litteraturen og i hverdagen.

Er det ondskab?

I februar 2015 begik en ung mand et attentat mod hhv. Krudttønden og synagogen i København, hvor han dræbte to mennesker. En handling tilsyneladende udført og planlagt af én enkelt person.

Men selvom gerningsmanden begik en ondsindet handling, kan man så også sige, at han var en ond mand?
Og hvem, kan man sige, har skylden for denne ondskab? Kan et menneske være født ondt? Findes der overhovedet onde mennesker? 

Der findes næppe et enkelt svar på disse spørgsmål. Og grunden til, at svaret er kompliceret, er, at den menneskelige ondskab er kompliceret.

I kan jo prøve at drøfte spørgsmålene i klassen.
I dette forløb vil du blive klogere på ondskab som fænomen og som begreb.

Du skal arbejde med temaet ondskab gennem analyse af en novelle, en kortfilm og en feature. Tre forskellige teksttyper der på hver deres måde bidrager med et perspektiv på ondskab. 

Til slut skal du benytte al din viden og dine færdigheder til at lave et oplæg om noget, du mener, er særligt karakteristisk for vores forståelse af menneskelig ondskab.