Log ind
VÆRKTØJER
AnalyseCirkler
Værktøj til tekstanalyse
ArtLine
Tidslinje med kunstværker og forfattere
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
GenreUniverset
Zoom ind på danskfagets genrer
Notesbog
Dine egne noter samlet ét sted
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer

Portalens stillads - lærerens valg

Portalens form og indhold danner stillads for en differentieret undervisning, men det er lærerens egne overvejelser og tiltag i både planlægningen og gennemførelsen af undervisningen, der er forudsætningen for, at undervisningen bliver differentieret og inkluderende.

Læreren må både i planlægningsfasen og i undervisningens gennemførelse indtænke undervisningsdifferentiering som et væsentligt element, herunder kende sine elever særdeles godt. 

Det er særligt i rammesætningen og organiseringen af undervisningen, at læreren kan tage afsæt i portalens muligheder for at strukturere differentieringen.
Herunder kan du læse mere om, hvilke muligheder for at tilrettelægge differentieret undervisning portalen lægger op til.

Portalens fleksibilitet

Med danskportalens indbyggede fleksibilitet har du som lærer mulighed for at tilrettelægge din undervisning, så den passer bedst muligt til dig og dine elever.
Du kan vælge selv at sammensætte din årsplan og dine forløb med udgangspunkt i tekster, redskaber, aktiviteter og opgaver, som du selv stykker sammen, eller du kan arbejde systematisk ud fra de tilrettelagte forløb, der ligger på portalen, og gøre brug af de forslag til differentiering, der er indbygget i forløbene.

Bred variation i form og indhold
Indholdet på portalen er tilrettelagt med en bred variation i  metodevalg, organisationsformer, indhold, aktiviteter og teksttyper. 
I de enkelte forløb er aktiviteterne præget af både receptive og produktive opgaver. Der er opgaver, hvor eleverne skal skrive, læse, agere, spille, lege, tale, tegne, lytte eller udtrykke sig gennem flere modaliteter. Der er gruppearbejde, individuelt arbejde, makkerarbejde og fælles klassearbejde.
Der er aktiviteter centreret omkring analyse, fortolkning, træning, anvendelse af strategier, perspektiveringer, produktion, refleksion, fortælling og vidensdeling. 
Det store udvalg af tekster i portalens bibliotek dækker en lang række forskellige teksttyper - fiktive og ikke-fiktive tekster, en bred vifte af genrer, forskellige modaliteter, og tekster med vidt forskellige sværhedsgrader.
Mangfoldigheden af form og indhold sikrer den variation, der er et væsentligt udgangspunkt for at kunne imødekomme princippet om undervisningsdifferentiering.

Indlæste tekster
Mange af teksterne i portalens bibliotek er indlæst af professionelle skuespillere. 
Muligheden for både at kunne læse og lytte til en tekst er tænkt som et inkluderende tiltag, der understøtter elevernes mulighed for at deltage i fællesskabet omkring tekstlæsningen.

Tilpas skriften på fagportalerne
Eleverne kan selv indstille størrelsen og udseendet på skriften i indholdsfeltet på alle Gyldendals fagportaler. De har mulighed for at vælge mellem skrift med eller uden fødder – samt at øge størrelsen på skriften.

Differentiering i det enkelte forløb
Differentieringen er også implementeret i de enkelte forløbs aktiviteter og opgaver. 
I nogle forløb vil der være suppleret med ekstraopgaver eller i lærerdelen indgå forslag til, hvordan opgaver kan tages ind eller udelades.

Et eksempel



Forløbet Læs litteratur med forståelse har differentiering og inklusion som bærende princip. Forløbet lægger op til, at alle elever kan deltage i de samme målrettede læringsaktiviteter, hvor sammenhængen mellem undervisningen og elevernes læring er tydelig og gennemskuelig. Forløbet har både et fagligt afsæt: der skal læses og fortolkes tekster, og et metakognitivt afsæt: hvordan bliver jeg bedre til at læse litterære tekster?

Et eksempel



I forfatterskabsforløbet om Yahya Hassan er der i lærervejledningen et forslag til, hvordan man kan gennemgå en fælles analyse i klassen, hvis eleverne forud for arbejdet med forløbet ikke er fortrolige med den lyriske genre.
Enkelte mere træningsprægede opgaver byder på en eksplicit differentieringsmulighed gennem niveausatte aktiviteter. Dette gør sig gældende i forløbene: Læsetræning1-2, Faglig læsning 1-2 og Læsefortåelse 1-2.

I flere forløb er der mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver eller forskellige måder at løse dem på. Der kan fx være forslag til, hvordan opgaverne kan løses på en måde, hvor det faglige fokus er det samme, men tilgangen til opgaven eller produktet er forskellig.

Et eksempel



I tilknytning til kurset om søgning på nettet er tre praktiske cases med hvert sit danskfaglige udgangspunkt.
Det faglige fokus er det samme i de tre cases, nemlig at gennemføre en tilrettelagt kritisk informationssøgning med henblik på, at lave et produkt, der inddrager den viden og information, som søgningen har ledt frem til.
De tre cases munder ud i tre forskellige produkter: Skriv en fagtekst, lav en mundtlig fremlæggelse og lav en multimodal præsentation. 
Man kan vælge at lade eleverne arbejde på tværs af de tre cases, fremfor at alle arbejder med den samme opgave samtidig med at alle eleverne arbejder konkret med kritisk informationssøgning på nettet.
Nogle forløb er inddelt i delforløb af varieret sværhedsgrad, hvilket gør det muligt at lade eleverne arbejde inden for det samme fagområde, men med forskellige grader af kompleksitet og abstraktion.

Et eksempel



I periodeforløbet om Det moderne gennembrud er fire delforløb, som kan fordeles på grupper i klassen. Alle arbejder med forskellige vinkler på den samme periode, men teksterne og de stillede opgaver er varierede i kompleksitet og abstraktion.
Inden for de enkelte delforløb er der indlagt en progression, således at de første tekster og opgaver er de lettest tilgængelige, hvilket også kan danne udgangspunkt for differentiering i undervisningen. Læs mere i lærervejledningen til forløbet.

Et eksempel



I genreforløbet om Dokumentarfilm arbejder eleverne med fire klip fra den samme dokumentarfilm. Der er forskel på kompleksiteten i de fire klip, og differentieringen kan derfor tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes analytiske evner. Læs mere i lærervejledningen til forløbet.
En aktiv position i klassefællesskabet
På opgave- og spørgsmålsplan kan differentieringen være indtænkt i form af åbne spørgsmål, der relaterer sig til elevens holdninger og meninger, og ikke kun til elevens faglige formåen, således at flere elever tilbydes en aktiv position i klassefællesskabet.

Organiseringen af gruppedannelse
I organiseringen af undervisningen kan læreren tilgodese princippet om undervisningsdifferentiering ved at gøre sig overvejelser omkring gruppesammensætningen. Skal der laves grupper, hvor eleverne kan supplere og støtte hinanden, eller skal der laves grupper, hvor nogle kan have behov for ekstra lærerstøtte?

Et eksempel



I hovedværksforløbet Dig og mig ved daggry skal eleverne arbejde med base i et læseteam, hvor de sammen drøfter deres analytiske iagttagelser fra bogen. Disse læseteams kan sammensættes ud fra forskellige principper, der imødekommer behovet for differentiering.
I nogle klasser vil det fungere bedst, at eleverne bliver blandet på tværs af deres analytiske kompetencer, mens det for andre kan være en fordel, at klassens læseteams er sammensat med udgangspunkt i, at eleverne arbejder på nogenlunde samme danskfaglige niveau.
Elevernes forudsætninger
Det kan være en fordel at gøre sig overvejelser i forhold til instruktionen og gennemførelsen af opgaverne. Kan eleverne selv læse og dernæst løse opgaverne? Kan de støtte hinanden? Vil det være nødvendigt med en fælles instruktion? Eller vil der være elever, der har brug for ekstra lærerstøtte i denne fase?
På samme måde kan det overvejes, om de tekster, der skal læses, med fordel skal læses højt enten af elever i grupper eller af læreren. Det er desuden muligt at anvende syntetisk oplæsning som understøttelse af tekstlæsningen og i forbindelse med elevernes egen skrivning med programmet CD-ORD.  

Læringsmål og elevinddragelse
Et vigtigt element i differentieret undervisning er elevinddragelsen. For at den enkelte elev kan arbejde aktivt med sin egen læreproces, må eleven indgå som en aktiv part i både planlægningen og i gennemførelsen.
I de færdige undervisningsforløb er der fastsat en række elevhenvendte læringsmål. Læreren kan - fx i samarbejde med eleven - opstille differentierede og individuelle mål for den enkelte. Hvad skal du have ud af dette forløb? Hvad er et realistisk læringsmål?




Redskaber til planlægning af undervisningen
Portalens værktøjer til planlægningen af undervisningen kan fungere som lærerens støtte i såvel planlægningen som evalueringen af den differentierede undervisning.

  • Med lærerværktøjet Planlæggeren  får du overblik over, hvilke færdigheds- og vidensmål der er knyttet til forløbene på portalen. Du kan bruge værktøjet til at sammensætte din årsplan, og få overblik over, hvilke mål du arbejder hen imod.

  • På portalen finder du skabeloner til årsplanlægning, hvor du også har mulighed for at tilrettelægge de enkelte undervisningsforløb.