Log ind
VÆRKTØJER
AnalyseCirkler
Værktøj til tekstanalyse
ArtLine
Tidslinje med kunstværker og forfattere
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
GenreUniverset
Zoom ind på danskfagets genrer
Notesbog
Dine egne noter samlet ét sted
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer

INTERMEDIAL LITTERATUR



Klik på billedet af iPad'en for at gå til App Store, hvor du og dine elever med jeres UNI-login kan få gratis adgang til "De blå øjne" i App-version, hvis I abonnerer på dansk.gyldendal.dk.


En kanontekst i ny og anderledes iscenesættelse
Litteraturen har vokseværk. Det betyder, at litteraturen i disse år udvider sine områder, og at du og dine elever ikke længere kun møder litteratur i papirbøger, men også som e-bøger, lydbøger og som interaktive tekster. Det betyder også, at litteraturen ikke længere kun benytter sig af skrift til at fortælle om mennesker, verden, kærlighed og sorg, liv og død, men også af fx billeder, fotos og andre visuelle virkemidler. I den intermediale udgave af Karen Blixens klassiker ”De blå øjne” (2016), som Gyldendal har tilrettelagt og udviklet i tæt samarbejde med lektor, litteraturforsker og læremiddelforfatter Ayoe Quist Henkel, tales der netop til de fleste sanser, og der veksles mellem statiske, dynamiske og interaktive elementer. Med øjet som gennemgående ledemotiv inviteres læseren på en tekstrejse med en stribe forskellige modaliteter og virkemidler: lyd, oplæsning, tekst, billeder, animationer og interaktivitet. Her lægges i den grad op til, at eleverne både skal opleve, analysere og fortolke.
   

Intermedial litteratur – Hvad er det?

Når litteratur kombinerer skrift, billede, musik og lyd med film eller animation og interaktivitet, kan man sige, at den finder sted mellem flere udtryksformer og medier, dvs. at den er intermedial. ”Inter-” betyder netop ”midt imellem”, ”gensidigt” og ”fælles”. Så intermedial litteratur kan netop have flere fælles udtryksformer og befinde sig i såvel en bog af papir som i en computer, mobiltelefon eller tablet. Nogle gange dominerer én udtryksform i intermedial litteratur, fx skriften eller billedet, og nogle gange er flere udtryksformer ligeværdige og hjælper hinanden med at fortælle fortællingen. 

Appen Tavs (Høst & Søn 2013) er et andet kendt eksempel på intermedial litteratur; en fantasyfortælling om en dreng, der har mistet sin tvillingebror og i sorg flygter ind i et parallelt univers. I takt med denne rejse får fortællingen en stadig kraftigere billedside, ligesom animationer, musik, lyde, tale og læserens interaktion med teksten begynder at spille en afgørende rolle i læsningen.


Et digitaliseret tekstlandskab
Børne- og ungdomslitteraturens æstetik er under forandring i udveksling med den litterære, medie- og samfundsmæssige udvikling. Dette har bl.a. i de senere år betydet, at der udgives stadigt flere billedfortællinger, og de første apps og digitale fortællinger har fundet vej til det børnelitterære marked, fx Sofus og månemaskinen (2015), Shanghai 1927 (2016) og NORD (2017). Den digitale børne- og ungdomslitteratur er ofte multimodal, ligesom interaktivitet og spilæstetiske elementer i et vist omfang integreres. Udviklingen medfører ikke kun ændringer i tekstens æstetik, i teksten som værk, men den indebærer også ændringer i læserens perception og reception. Digital børnelitteratur kan derfor ikke alene analyseres og begribes ud fra traditionelle litterære metoder, ligesom børn og unges realisering af teksterne er anderledes. 

Mellem praksis og forskning

Ayoe Quist Henkels ph.d.-projekt med titlen Ungdomslitteraturens æstetik i et digitaliseret og medialiseret tekstlandskab (2014-2017) har som omdrejningspunkt at undersøge børne- og ungdomslitteraturens aktuelle æstetiske udvikling i et digitaliseret og medialiseret tekstlandskab. Her handler det også om at afsøge og udvikle relevante analytiske og metodiske tilgange til at forstå og begribe teksterne – således også i skolens litteraturundervisning. 
 
Sideløbende og som en del af ph.d.-projektet har Gyldendals danskredaktion og web-afdeling arbejdet tæt med Ayoe Quist Henkel omkring udviklingen af digital/intermedial litteratur. Det første produkt af dette samarbejde er remedialiseringen af Blixens fortælling ”De blå øjne”, som undervejs er blevet afprøvet af dansklærere og elever i 8. klasse. Ayoe Quist Henkel vil udvikle flere undervisningsforløb om intermedial litteratur for børn og unge til Gyldendals nye litteratursite danskidybden.gyldendal.dk, der lanceres sommeren-efteråret 2017, og som henvender sig til de store elever i grundskolen.

”Min erfaring er, at ved at udvide den ældre tekst med flere modaliteter får vi flere læsere med ombord i den litterære tekst. Men keep it simple, det handler ikke om at overdænge den ældre tekst med alverdens virkemidler og gøre den til et æstetisk festfyrværkeri. Men måske har vi fundet en alternativ vej at gå, når det handler om at præsentere eleverne for nogle af de kanonforfattere og -tekster, som loven siger, at de skal læse eller møde i deres skoleliv, men som for nogle elever godt kan volde vanskeligheder. Her er et af svarene, at der i den intermediale tekst netop tales til de fleste sanser, og at der veksles mellem statiske, dynamiske og interaktive elementer.” 

Ayoe Quist Henkel