Log ind
VÆRKTØJER
AnalyseCirkler
Værktøj til tekstanalyse
ArtLine
Tidslinje med kunstværker og forfattere
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
GenreUniverset
Zoom ind på danskfagets genrer
Notesbog
Dine egne noter samlet ét sted
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer

LITERACY PÅ DANSK



Ordet ’literacy’ er i gang med at arbejde sig ind i dansk fagsprog. I forskningskredse og på videregående uddannelser er det blevet et almindeligt ord og optræder fx allerede som modul i dansk på læreruddannelsen. Man ser det også mere og mere i titler på bøger, konferencer, artikler, tidsskrifter osv. 

Men hvad betyder det, og har det nogen konsekvens for et fag som dansk i grundskolen?



Nærværende artikel er skrevet af Peter Heller Lützen, 
Nationalt Videncenter for Læsning.
Læs mere om emnet på literacy.dk

Ordet 'literacy' stammer naturligvis fra engelsk, men vi kender det allerede i ordet ’litteratur’ på dansk. Det er afledt af det latinske ord for ’bogstav’, ’littera’, og betyder grundlæggende ’alt det, der er lavet af bogstaver’. Altså skriftsprog slet og ret. Et lidt kluntet forsøg på at oversætte literacy kan derfor lyde: skriftsprogskyndighed. Altså evnen til at læse, skrive og anvende skrevne tekster.

På engelsk havde man sjovt nok den negative variant af ordet først - ’illiteracy’ – som relativt nemt kan oversættes til det danske ’analfabetisme’. Så man kunne også kalde literacy for ’alfabetisme’ (bortset fra at vi ikke har sådan et ord på dansk).

Men hvis det handler om skriftsprog og det at være ’alfabetiseret’, hvorfor kan vi så ikke bare bruge de gode gamle begreber ’læsning’ og ’skrivning’? Det korte svar er, at literacy er bredere end læsning og skrivning. Hvor læsning traditionelt defineres som kombinationen af afkodning og forståelse, beskriver literacy også en række omstændigheder omkring læsning samt alt det, man kan bruge læsning til. Literacy involverer fænomener som motivation for læsning, informationssøgning, kildekritik, samtale om tekster, multimodal fremstilling, bevidsthed om den kultur og situation, man læser og skriver i, hvad det skal bruges til m.v. Literacy er en bred, social handlekompetence, som inkluderer læsning og skrivning.

Hvis vi kigger på Fælles Mål for dansk, kan vi se, at de beskriver en række meget brede kompetencer som fx det at finde og vælge tekster, at forholde sig til dem og at diskutere, kritisere og præsentere.

Fælles Mål i fx læsning handler derfor ikke om læsning i den snævre betydning (afkodning x forståelse), men om det, man ude i verden og i forskningen vil kalde for literacy. Hele tankegangen i Fælles Mål er stærkt præget af literacy, vi bruger bare ikke ordet der og heller ikke i læremidlerne, men vi bruger det på læreruddannelsen og i forskningen. 


Colourbox, Gyldendals Billedbibliotek