Log ind
VÆRKTØJER
AnalyseCirkler
Værktøj til tekstanalyse
ArtLine
Tidslinje med kunstværker og forfattere
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
GenreUniverset
Zoom ind på danskfagets genrer
Notesbog
Dine egne noter samlet ét sted
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer

Om udgivelsen

'Forestillinger om Ana Ivan' begynder i Brooklyn et forår hvor en ung, dansk praktikant møder kunstneren og matematikeren Ana Iván. Ana er opvokset i Rumænien i tiden op til Ceausescus fald i 1989, og hendes livshistorie indeholder en dramatisk og afgørende begivenhed.
Over de næste måneder hjælper praktikanten Ana med at gennemføre et eksperiment, der skal opløse hendes tidsfornemmelse, og inden længe er han viklet ind i den historie, der har hjemsøgt Anas familie i generationer. Fra et matematisk institut i Ceau?escus Rumænien, over en landsby i Marokko, til Bergens kunstscene og et mørklagt galleri i New York følger vi Ana og hendes familie på deres flugt fra fortiden og dybt ind i en ung mands liv.

'Forestillinger om Ana Ivan' er en fængslende historie om venskab og kærlighed, om anekdoter og røverhistorier og om besættelse og skuffelse. I særdeleshed er det historien om fortællingers evne til at forføre og forvandle verden omkring os, og om hvor vigtigt det er både at finde frem til og finde sig til rette i sin egen livsfortælling.
 

Om forfatteren

Mikkel Rosengaard, f. 1987, dansk forfatter. Mikkel Rosengaard debuterede som ungdomsforfatter i 2010 med romanen 'Videre'. Han har siden 2010 været bosat i Brooklyn i New York, hvor han arbejder for litteraturfestivalen PEN World Voices. Med 'Forestillinger om Ana Ivan' debuterer han som voksenbogsforfatter. Bogen er allerede før udgivelsen solgt til Sverige, Norge og Holland.


Foto: Gyldendals Billedbibliotek
UDDRAG