Log ind
VÆRKTØJER
AnalyseCirkler
Værktøj til tekstanalyse
ArtLine
Tidslinje med kunstværker og forfattere
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
GenreUniverset
Zoom ind på danskfagets genrer
Notesbog
Dine egne noter samlet ét sted
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer
af Morten Søndergaard

Om bogen

Morten Søndergaard har høstet stor anerkendelse for sit Ordapotek, som tager de ti ordklasser under kærlig og nysgerrig behandling. I Fordele og ulemper ved at udvikle vinger fortsætter han udforskningen af ordklasserne. Digtsamlingens ti dele er befolket af skøjteløbere, skrånende plæner, dekadente agaver, ambitiøse konger, ordskælv og erosroser, som hjælper digteren med at undersøge, hvad eksempelvis de kompakte interjektioner, de selvudslettende præpositioner og de filosofiske konjunktioner gør ved os, og hvordan de kan beskrive den verden, vi er en del af.

Om forfatteren

Morten Søndergaard, født 1964, er en af Danmarks mest anerkendte og fremtrædende forfattere. Han debuterede i 1992 med digtsamlingen Sahara i mine hænder og har siden skrevet elleve digt- og prosasamlinger samt en enkelt roman. I 2009 udkom Må sort dreng dø ren og Slikkerne (i samarbejde med Jørgen Haugen Sørensen), ligesom Morten Søndergaard var redaktør på den poetiske encyklopædi Af sted. Senest har han udgivet den anmelderroste Processen og det halve kongerige samt ORDAPOTEK, hvor han tager de ti ordklasser under kærlig behandling. Ud over at skrive samarbejder Morten Søndergaard blandt andet med den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen, som har udgivet cd’en Hjertets abe sparker sig fri (2008).


Morten Søndergaard er to gange blevet indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for henholdsvis Vinci, senere (2002) og Et skridt i den rigtige retning (2005).

Foto: Poul Rasmussen, 2010