Log ind
VÆRKTØJER
AnalyseCirkler
Værktøj til tekstanalyse
ArtLine
Tidslinje med kunstværker og forfattere
DanskLex
Opslagsværk med danskfaglige begreber
GenreUniverset
Zoom ind på danskfagets genrer
Notesbog
Dine egne noter samlet ét sted
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer

Om udgivelsen

”Krigen var tålmodig. Den var ligeglad med, om der var mange, der elskede
én eller ej. Krigen havde kun ét mål: at fortsætte. Bare fortsætte.”
Dy Plambeck har tidligere skrevet romanerne Texas’ rose om en farverig familie i flere generationer, og Gudfar om den kristne biker Uffe og hans forhold til guddatteren Petring. Nu har hun skrevet en roman om krig og kærlighed.
Journalisten Becky er taget til Afghanistan april 2011 for at skrive om soldaternes liv til sin avis. Hun møder kampsoldaten Mikael, det er kærlighed og dyb genkendelse ved første blik. De er konstant i livsfare, de bliver angrebet, de skal sikre forladte huse fulde af rester efter de mennesker der levede der. De ved fjenden iagttager dem. Livsfaren er æltet sammen med støvet, længslen, kagerne, de absurde sanitetsforhold, usårlighedsfølelsen, lysten til at dræbe og lugten af blodet fra de soldater, der bliver sprængt i stykker. Beckys ven Jan fra Vorupør træder på en mine og får sprængt benene bort. Det er Mikael, der kommer ham til undsætning, og Becky hører ham melde det over radioen: kategori alfa, dobbelt amputation, højre under, venstre over. Hun hører også det ikke er Mikael der er død.
Da Becky tager hjem, skriver Mikael en kortfattet, glasklar dagbog om sin lyst til at dræbe fjenden, om sit begær efter krigen, om sine sporadiske tanker om Becky, om hvad der skete, da han reddede Jan og gik og samlede hans ben sammen på den skråning hvor han trådte på minen.
Jan har orlov og tager Becky med til sin mosters feriehus på en italiensk ø, hvor han er inviteret til et lokalt bryllup. Becky iagttager Jan være i krig endnu og måske altid, selv i det fredfyldte afsides hus ved en lille by i bjergene. De går tur på den lokale kirkegård og taler om døden. Jans forældre døde i en bilulykke da han var 11 år, og han voksede op hos sin moster. En dag går han ud på terrassen til Becky og siger han vil tilbage til Afghanistan nu.
Kampsoldaten Jan overlever at få sprængt sine ben bort, og Becky besøger ham på Rigshospitalet, da han er blevet fløjet hjem. Han ligger og ser på alle menneskers ben. Hans forældre kommer fra Vorupør med småkager og forlegenhed.

Det er blevet sagt om Dys roman Texas’ rose at den var morsom, og om romanen Gudfar at den var følsom. Mikael er hverken morsom eller følsom, men alvorlig og farlig. Det er ikke relevant at kalde den godt skrevet, den er nødvendigt skrevet. Den får læseren til at se på sin arm og forstå hvad det vil sige at have en arm. Den handler om ensomhed og krig og kærlighed.

Om forfatteren

Dy Plambeck er født i 1980 og har udgivet digtsamlingen Buresø-fortællinger, som hun modtog Rifbjergs debutantpris for, og romanerne Texas' rose og Gudfar. Hun er uddannet på Forfatterskolen og skriver for blandt andet Weekendavisen. Hun har selv været i Afghanistan for at skrive til avisen om de danske soldaters liv der.

Foto: Isak Hoffmeyer, 2014
UDDRAG
EKSTRA